Kontinuerligt inddrager vi børnenes perspektiver både ifht. valg af aktiviteter, forløb og situationer der opstår i løbet af dagen. Derfor kan børnene selvfølgelig have indflydelse på, når der skal inddeles i grupper eller findes turkammerater. I perioder hvor der er brug for at øve sig i fleksible legemiljøer, kan de voksne være de primære ”inddelere”, men det er vigtigt at alle børn får erfaringer med at have indflydelse og føle at deres stemmer bliver hørt. 

At have eller tage børneperspektivet er tilbagevendende i hverdagen og i målsætninger for vores arbejde. Vi har faktisk en æske med ”briller” liggende, - hvor vi kan tage et ”nyt syn” på tingene ud fra en anden faglig vinkel. Og her er brillerne der ser med barnets øjne vigtige, - når vi vil stille skarpt på hvordan aktiviteter, rutiner, indretning, logikker ses med barnets øjne.

Et emne vi til stadighed arbejder med, er balancen mellem individ og fællesskab. Nuancerne i, hvornår vi kan tilgodese det enkelte barn – og hvornår vi skal guide børnene i at indgå i de fælles arenaer som børnehaven tilbyder hver dag. Ligesom vores guidning af børn og familier kvalificeres af de dialoger vi har på tværs af stuer og grupper i huset, samt generelle drøftelser i forældrekontaktudvalget.

F.eks. kan vi opleve at episoder i løbet af dagen, - kan blive tolket og forstået udenfor kontekst - og vi skal i dialog om de forforståelse der kan være om børn – for at åbne for mangfoldighed og forskellighed. 

Og skal man koble det på dannelse handler det om at få øje på at vi kan være forskellige fra hinanden, men stadig begå os i fællesskaber i Børnehaven – og tåle diversitet og mangfoldighed. 

Helt konkret er vi nogle gange i dialog med både forældre og børn om børns adfærd, der kan påvirke børnefællesskaberne. De andre børn kan måske blive overraskede eller bange for et barns adfærd og her er det vigtigt at få oversat hvordan vi påvirker hinanden.