Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sprogtrappen

Sprogudvikling i hverdagskontekster:

SprogTrappen er et forebyggende sprogpædagogisk redskab, hvis formål er at styrke fagpersonalets evner til at understøtte optimal udvikling og læring hos både et- og tosprogede børn mellem 0 og 3 ½ år. SprogTrappen ser på sammenhængen mellem barnets udvikling af færdigheder og anvendelse af disse i samspil med omgivelserne. Det er summen af barnets samspilserfaringer med omgivelserne og ikke alderen i sig selv, der driver barnets udvikling. SprogTrappen er ikke en test eller en udredningsmetode, men et sprogpædagogisk observationsredskab, der gør det muligt løbende at følge og støtte barnets udvikling og opdage eventuelle udfordringer tidligt. Indplaceringen af barnet sker på baggrund af observationer og indgående kendskab til barnet i hverdagskontekster.

Udviklingszoner frem for alder:

SprogTrappen fokuserer ikke alene på barnets formelle sprog (fx ordforråd), men sætter fokus på flere udviklingsområder, som ifølge nyere forskning (Thomsen, P. 2017) gensidigt påvirker hinanden og som har afgørende betydning for børns sprogudvikling. Redskabet kan udpege specifikke områder, hvor barnet mangler erfaring, og med denne viden kan det daglige arbejde med barnets sprogudvikling målrettes.

Overblik over udvikling:

Systemet gør det let at følge barnets udvikling over tid og målrette og formulere indsatser. Resultaterne fra SprogTrappen samles i en rapport for det enkelte barn og på dagtilbud-, område- og kommuneniveau. Systemet tilbyder automatisk advisering om opfølgning og evaluering. Det understøtter også elektronisk overlevering af materiale både i og imellem dagtilbud og skole, når kommunens retningslinjer for gældende samtykkeregler er opfyldt.

Uddannelse:

I Område Vest har vi været med fra starten og har været med til at videreudvikle dele af Sprogtrappen. Der er også minimum 2 pædagoger afsted på uddannelse i Sprogtrappen, for bedre at kunne vejlede og støtte børn, forældre og kolleger.

Sprogtrappen - Pia Thomsen